★★★★★★
Selecciòn Especial, Abadia Retuerta, 2015
Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Syrah
Sardon de Duero, Castilla y León, Spanien
Mørk, ren rubinrød i farven og med en aroma, der sætter ild under forventningerne. Her er frisk frugt som kirsebær, en anelse tørret frugt som figen, der er et grønt islæt og et fint understøttende fadpræg med lidt chokolade og tobak. Smagen lever til fulde op til aromaen. Vi har her at gøre med en vin, der har friskhed, dybde og kompleksitet med sort, moden frugt, lette grønne krydderier og flotte fadnoter med blandt andet kaffe på bagsmækken. Frisk, ungdommelig syre og flot afrundet tannin med en lang, ren eftersmag, hvor alkoholen liiige er tæt ved at være for høj. Men den swinger altså ret godt. Jeg er begejstret!
200 kr. v/12 fl. hos Theis Vine