★★★★★
Les Théores, Gabriel Meffre, 2013
Grenache, Syrah, Mourvedre
Rhône, Gigondas, Frankrig
De franske ferieminder kommer fra Les Théores i Sydfrankrig. Det er med en flot duft af røde bær blandet sammen med provencialske krydderurter og en håndfuld sorte oliven. I smagen er den let og mild med en dejlig frugt – hindbær og jordbær – sammen med lakrids, urter og hvid peber. Der er en dejlig balance mellem tannin, frugt og syre, og man har en oplevelse af en let og ukompliceret vin, dog tilpas kraftig til braiseret lammekød, linser og med en kæmpedusk urter.
99 kr. i Kvickly og SuperBrugsen (Normalpris 120 kr.)