★★★★★★
Meursault Les Vireuils, Domaine Vincent Prunier, 2017
Chardonnay
Bourgogne, Frankrig
Let og lys gylden i glasset med ren og balanceret næse med lige dele frugt og fad. Noter af citrus citron, gult æble, lidt smør, vanilje, let ristet fad i retning af friskbagt croissant og en underliggende mineralitet. Elegant og stringent i smagen, der hverken er for fed eller for slank. Fadet er nøje afstemt, og den har en fin syre til at give den en rank rygrad. Gule æbler, citron igen sammen med hasselnødder og letrøget fad, der følger ud i eftersmagen. Kompleks og elegant hvidvin, der bliver ved med give.
Kanonvin til pengene – og helt vildt når der er tilbud…
399 kr. i Irma (Indimellem set på tilbud til 299 kr.)
Test dig selv: Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer
[the_ad_placement id=”after-content”]