★★★★★
La Orphica Seleccion Tardia, Bodegas Trenza, 2018
Monastrell
Spanien
Det er egentlig ikke så tosset, det her. Sydspansk Monastrell kan nogle gange virke for rustik, krydret og vegetal, men fordi druerne har fået lov til at hænge tre uger længere på stokkene, har de oparbejdet noget mere sødme, som klæder den godt. Vel, her er stadig en god krydring, men den er mere i baggrunden. Noter af brombær, peber, og kaffe i næsen med nogenlunde samme billede i smagen. Frugtig og let sødme overfor en høj alkohol, god syre og en blød tannin. Til 59 kroner kan den daske mange konkurrenter til hverdagsvinen af pinden. God, nem og let drikkelig vin – og vejen til at blive glad på en mandag!
59 kr. v/6 fl. hos Andrup Vin
Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer