★★★★
Canue, Marchesi di Montalto, 2017
Pinot Nero
Lombardiet, Italien
Ren og klar i næsen med modne hindbær, røde blommer, nelliker og efterårsmuld. I smagen er den frisk og saftig med en let og elegant smagsintensitet. Noterne følger efter næsen, men der er også syrlige noter som tranebær. Ren med masser af syre og fin, lille understøttende tannin. Det er en ung, let og ligetil vin med masser af velsmag, der bedst nydes nu, gerne lidt afkølet, til et lækkert bræt med charcuteri.
99 kr. hos Cappa Vin (normalpris 139 kr.)