★★★★★
Château de Coccinelles, 2015
Grenache, Syrah
Côtes du Rhône, Frankrig
Lækker rhônsk aroma med masser af brombær og hindbær foruden den kendetegnende charmerende krudt oven på noget ceder. I munden suppleres bærnoterne af let lakrids og krydderier i form af både kanel og nellike. Behagelig og let syre og mild, blød tannin – pæn længde på eftersmagen. Château de Coccinelles har i flere år demonstreret, at økologisk vin både kan være velsmagende og til at betale. Sæt den gerne sammen med noget stegt svinekød – en mørbrad eksempelvis.
60 kr. i Kvickly og SuperBrugsen i uge 2 og 3 (Normalpris 80 kr.)