★★★★★★
Colombelle Sélection, Blanc, 2015
Colombard, Ugni Blanc
Côtes de Gascogne, Frankrig
Om forladelse, men jeg undrer mig til stadighed over, at man kan få så god vin til under 60 kroner. Aromaen er sprød, let mineralsk med et citrustvist, men der er også en kant af græs og kogte urter. Smagen er frisk og læskende hen ad grønne æbler og ditto pærer, stikkelsbær og med en let syrlig citrusudgang. En hvidvin alle vil kunne lide – oplagt valg til skaldyr, laks eller blot til at slukke tørsten i skyggen på en varm dag. Alle hjem burde have et par flasker Colombelle i kælderen.
58 kr. v/6 fl. hos Erik Sørensen Vin