★★★★★
Côtes de Nuits Villages Mosaic, Domaine Daniel Rion 2014
Pinot Noir
Bourgogne, Frankrig
Den skal lige stå lidt i glasset eller hældes på karaffel, da den åbner med en reduktion, der bliver væsentligt mere afdæmpet efter lidt tid i glasset. Herefter er der fri bane for en rank frugt med hindbær, røde moreller, champignon og kakao. Dybde og intensitet i den bløde smag med et udvalg af røde bær, viol, tørrede urter og pottemuld. Tør med masser af frisk syre og en glimrende tanninstruktur. Pæn længde på eftersmagen med et lille kamferpift i slutningen. Smager formidabelt nu, men kan også gemmes…
199 kr. v/6 fl. hos Vinmonopolet
Test dig selv: Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer