★★★★
Domaine Sous la Montagne DSM, Jeff Carrel, 2016
Carignan, Syrah, Grenache
Côtes du Roussillon Villages, Frankrig
Grov og elegant. Det lyder som modsætninger, men der er både noget landligt og noget elegance over denne vin fra Jeff Carrel. Den har godt af en dekantering, men så åbner den også med en aroma af hindbær, lakrids, krydderier og et animalsk islæt. Koncentreret og tør i munden med blommer, brombær, tobak og mere lakrids. Flot syre, en fast tannin og en pæn længde på en ren eftersmag.
140 kr. v/6 fl. hos Erik Sørensen Vin