★★★
Esordio Fontanafredda Extra Dry
Pinot Nero, Riesling, Chardonnay, Moscato Bianco
Piemonte, Italien
Masser af skum, der dog hurtigt forsvinder og efterlader en aroma af grønne pærer og abrikos, og en sød og frisk smag af førnævnte grønne pærer sammen med hasselnødder og fersken. Selv om Fontanafredda kalder den Extra Dry, skal man slet ikke forvente en tør vin, da Extra Dry i Italien er en tand sødere end Brut, og en lille smule mere tør end Dry. Ikke desto mindre er Esordio Fontanafredda en frisk sommerlig vin på kun 11 procent, der kan fungere godt sammen med lettere asiatiske retter med nudler.
59 kr. i Kvickly og SuperBrugsen (Normalpris 100 kr.)