Gin kan også drikkes rent
Jeg har altid haft et tvetydigt forhold til gin. Jeg har ofret den lige dele grænseløs kærlighed og afskyelig væmmelse.
Kærligheden siger sig selv. Dette guddommelige miks af enebærnoter, let sødme fra alkohol rundet af med citrus, kininbitterhed og kulsyre fra tonic. Jeg tror ikke, der findes anden drik med kun to smagsgivere, der kan opnå samme balance mellem krydret kompleksitet, sødme og den unikke bitterhed. Jeg har drukket gin & tonic af høje krystalglas, plasticglas, papkrus og kaffekopper, og det har smagt aldeles glimrende hver gang. Og så har de en tendens til at smage bedre, jo flere jeg får. Endnu et plus i karakterbogen er, at man kan få en hæderlig gin & tonic næsten hvor som helst. Bartenderen skal være mere end almindeligt inkompetent for at fucke den op, så den ikke smager af… ja, gin & tonic.
Mangel på tonic
Min væmmelse ved gin har alene været forbundet med manglen på tonic, for man står der med en flaske gin i hånden, og ikke rigtigt noget at bruge den til. All dressed up and no where to go. En lemon kan fungere i en håndevending, men har man ikke tonic, har man sjældent heller lemon. Så kan man blande den op med vermouth, men den har bare ikke den samme drinkability. Jeg har været på gimlet. Det er dog ved at være længe siden, jeg har haft en flaske Roses Lime i husholdningen, da den har det med at overdøve alle noter i ginen.
Hvad så med at drikke den rent…? Så kan man jo lige så godt sætte en flaske aftershave for munden.
Og dog! I takt med at gin oplever sin anden ’craze’ verden over, er der dukket en række destillatører op, som sætter en ære i at lave så rene og velbalancerede gins som muligt. Monkey 47 og Gin Mare er henholdsvis en tysk og en spansk gin, hvor der er brugt mange lokale botanicals, hvilket kommer rigt til udtryk, hvis man nyder ginen rent. Og fra danske hænder findes Geranium og Jensen’s.
Herbie Gin
Senest har Anders Skotlander også lavet en gin. Han er nok mest kendt for sin romserie, som han har høstet stor anekendelse for verden over. Og så var det jo fristende også at kaste sig over gin. Herbie Gin, som han kalde den, er en London Dry Gin, der er destilleret med 10 botanicals som blandt andet enebær, fennikelfrø, rosmarin, lakridsrod, appelsinskal og danske æbler. Og selv om den naturligvis kan gå med en tonic, er den en nydelse at drikke rent. Dufter parfumeret af blomster, lakrids, kardemomme og fennikel. Enebærrene er mere sekundære i smagen, hvor især blomster og lakridsrod tager scenen – blød, rund og lang, lækker eftersmag. Det er en gin, man sagtens kan diskutere og nørde rundt i – nøjagtig som med rom og whiskey.
Jinzu
En anden gin, som for nylig fangede min opmærksomhed, er den engelske japansk inspirerede Jinzu. Den er lavet af Dee Davis, der som ung pige blev voldsomt inspireret af Japan. Hun vandt for nogle år siden konkurrencen ’Show Your Spirit’ med en traditionel engelsk gin på enebær, koriander og kvan, hvortil hun har tilføjet Yuzu citrus og japanske kirsebærblomster. Endelig har hun blendet ginen med Jun Mai sake for at give den en blød sake-finish.
Med alt det besvær kan man argumentere for, at det er synd at pladre den til med tonic og andre cocktailingredienser. Men netop på grund af saken bliver smagen orientalsk, blød og rund i en cocktail – også i en traditionel G&T. Den dufter af enebær, eukalyptus og noget limeskal, mens den i smagen er rund, cremet med en fin sødme og kant af lime citrus. Gin i flot balance.
Herbie Gin forhandles over hele landet til kr. 299,- for 70 cl. Se forhandlerliste her.
Jinzu føres i velassorterede Vin- og spiritusforretninger til kr. 399,- for 70 cl.