★★★★
Mammoth Zinfandel, Mare Magnum, 2018
Zinfandel
Apulien, Italien
Jep! Jeg beskrev 2017’erens aroma som kirsebærsauce, varme krydderier og sød tobak, og det hele gentager sig heldigvis i 2018’eren. Mammothen lever op til sit navn som en fyldig og tung sag, der buldrer over tungen med blød sødme og ikke så lidt krydderi. Her er rig, varm frugt, lakrids og krydderier som kanel, anis og vanilje. En god syre holder sødmen i skak, mens tanninen bare er blød og strøget. Sæt den sammen med tomatbaserede retter, barbecue eller koteletter i fad.
68 kr. v/6 fl. hos Andrup Vin (Normalpris 85 kr.)
Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer