★★★★★
Niederhäuser Felsensteyer Halbtrocken, Jakob Schneider, 2018
Riesling
Nahe, Tyskland
Der findes ingen som tyskerne, der mestrer at lave vin med sødme. Derfor hører jeg også af til vinfolk sige, at tyskerne burde holde sig fra at lave tørre vine, og kun lave det, de er gode til. Det er måske lige at trække den langt nok. Men at dømme ud fra Jakob Schneiders halbtrocken kunne der være noget om snakken. Den er så vellavet, at sødmen ikke tager hovedrollen, da både en høj syre og en lækker, saltet mineralitet giver vinen balance og harmoni. Aroma med ananas, lime og Vesterhav. Fyldig med sødme og syre i munden og noter af fersken, honningmelon, lime og et saltkorn eller to. Læskende og skøn Riesling. Tjek den ud til din yndlingssushi, hvor den passer perfekt til de halvsøde ris og den salte soya.
125 kr. v/6 fl. hos Jysk Vin
Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer