★★★★
Pinot Gris Tradition, Sipp Mack, 2016
Pinot Gris
Alsace, Frankrig
Kommer du nogensinde til Alsace, så bør du slå vejen forbi Jacques Sipp i Hunawir, der ved siden af vingården Sipp Mack udlejer ferielejligheder med adgang til et større udvalg vingårdens produkter og grand cru marker lige uden for vinduerne. Jacques er ærkefransk, men han er med årene blevet flydende i enkelte danske sætninger – dels fordi mange danskere har fundet vej til ham (hans hjemmeside er oversat til dansk), og dels fordi han har haft Danmark som et vigtigt marked i mange år.
Her er vi ikke på grand cru niveau, men mindre kan også gøre det. Husets Tradition serie, der er lavet på yngre vinstokke, dyrket på det nedre eller fladere arealer er udmærkede til at illustrere druetypens egenskaber. Denne Pinot Gris har en udtryksfuld aroma af gule æbler, citroner og honning. Fyldig, let cremet med let sødme, der balanceres flot af med en pæn syre i munden. Pæn længde med lidt bitterhed i slutningen. Smagsnoter i god overensstemmelse med aromaen – prøv den til en cremet, hvid ost…
125 kr. v/6 fl hos Jysk Vin