> Custom Text
(adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true }); (adsbygoogle = window.adsbygoogle || []).push({ google_ad_client: "ca-pub-2474849229167199", enable_page_level_ads: true });

★★★★★★

Riesling Grand Cru Wiebelsberg, Domaine Marc Kreydenweiss, 2016

Riesling Grand Cru Wiebelsberg, Domaine Marc Kreydenweiss, 2016

Riesling Grand Cru Wiebelsberg, Domaine Marc Kreydenweiss, 2016

Riesling

Alsace, Frankrig

Marc Kreydenweiss er en af de helt store pionerer indenfor biodynamisk vinproduktion i Alsace. Han lagde allerede i 1989 sine marker om fra konventionel til biodynamisk vindyrkning for at få vinene til at udtrykke terroiret så tydeligt som muligt. I dag er Marc rykket til Costières de Nimes i Sydfrankrig. Derfor er det nu sønnen Antoine, dennes hustru, tre døtre og en hest, der styrer domænet i Alsace – stadig efter faderens strenge biodynamiske principper.

Domænet råder i dag over 13,5 hektar marker med parceller i blandt andet de tre grand cru marker Wiebelsberg, Moenchberg og Kastelberg i Andlau dalen.

Denne vin stammer fra domænets 1,58 hektar store parcel i Grand Cru marken Wiebelsberg. Den karakteriseres som en af de bedste marker i dalen med pink sandsten og højt indhold af jern og kvarts. Marken er stejl, vender mod sydøst og er meget eksponeret mod solen. Klipperne kan holde på varmen, hældningen sikrer en god dræning, og floden i dalen moderer klimaet. Stedet er ideelt.

Der dyrkes kun Riesling, og Antoine Kreydenweiss, der høster med lavt udbytte, lagrer vinene i 18 måneder med naturgær. Herefter får de et år på sur lie i store foudres og derefter 6 måneder på ståltanke. Han bruger kun ganske lidt svovl, og i dette aktuelle tilfælde har han lavet en særproduktion på 600 flasker helt uden svovl for at fremme det naturlige udtryk mest muligt.

Grand Cru Wiebelsberg versus Grand Cru Wiebelsberg

Jeg fik for nylig begge vine hjem til en test – både den ganske lidt svovlede og den helt usvovlede – og det er vildt fascinerende at se, hvordan mængden af svovl kan påvirke den samme vin, når man smager dem op imod hinanden.

Forskellen på de to Grand Cru Wiebelsberg vine er tydelig.

Forskellen på de to Grand Cru Wiebelsberg vine er tydelig.

Den let svovlede version er ren, klar og ganske let gylden i farven med god intensitet i aromaen af modne gule æbler, citron, citronskal, blomster, kalk og let petroleum. Masser af saft og let cremet mundfylde, dybde og kompleksitet med en dejlig vekselvirkning mellem fyldig frugt og masser af mineralitet overfor en vibrerende høj syre. Meget, meget smuk og indbydende vin, og noget af en lækkerbisken for Rieslingelskere.

I udgaven uden svovl er det som at komme til en anden verden. Vinen er lys, uklar æblekødsfarvet i glasset med en tydelig naturvinsaroma af let oxiderede æbler, citron og petroleum. Den er i munden lige som sin søster. Superfrisk og sprød med noter af æbler, citron, mineralitet – men ikke så blød og rund i frugten, der føles mere tør. Alligevel suser den bare ned, for den smager vidunderligt.

Superlækker og spændende udvikling

Jeg smagte vinene over tre-fire dage, og det gør dem kun endnu mere spændende. Den svovlede udviklede flere lette oxiderede noter og mineraliteten tog mere af scenen, stadig superlækker og slet ikke færdig. Den er bare mere kompleks og med et strejf af noget naturvin.

Efter et par dage er den usvovlede vin blevet mørkere og mere gylden i glasset.

Efter et par dage er den usvovlede udgave af Grand Cru Wiebelsberg blevet mørkere og mere gylden i glasset.

Den svovlede synes i glasset som at være stukket helt af. Stadig uklar men nu med en dyb gylden farve med et orange skær. Næsen skifter mod æbleskrog, honning, mandler, toffee og terpentin, mens man i munden fornemmer, at sødmen er på retur, mens syren står knivskarp. Meget udviklet, vanvittig spændende og lækker – og så holder den bare ved og ved i en dejlig eftersmagen.

Jeg er solgt. De to vine – udover at de begge smager vanvittigt godt – er en mindblowing leg og læring om vine, deres produktion og udvikling. Det kan jeg stærkt anbefale andre også at prøve.

290 kr. v/2 fl. hos Erik Sørensen Vin

Er du skarp på vin? Test din viden med Smag På Vins quizzer

 

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Lost Password

Close