★★★★★
Spier Vintage Selection Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier, 2017
Chardonnay, Chenin Blanc, Viognier
Stellenbosch, Sydafrika
Det er kun ganske kort tid siden, at jeg havde fornøjelsen af at anmelde årgang 2016 af dette blend fra sydafrikanske Spier. Jeg var mildest talt ganske begejstret for den kvalitet, man kunne få i glasset for daværende tilbudspris. Så begejstret at jeg straks uddelte seks stjerner. Årets vin giver ingen skuffelse på den konto. Spiers vinmagere er skarpe på konceptet, så vi er i det samme univers med florale og citrusnoter i næsen og en rund, moden frugt med gule æbler og lidt eksotisk frugt i smagen.
Den er blevet lidt dyrere siden sidst, så fem pæne stjerner herfra.
46,50 kr. v/6 fl. på tilbud fra den 24. til den 30. november i Kvickly og SuperBrugsen (Normalpris 100 kr.)